Blog

Psykoterapi

Pludselig bedring i psykoterapien

Den psykoterapeutiske proces kommer sjældent til udtryk som en lineær bedringskurve. Ofte oplever klienter det man indenfor psykoterapiforskningen kalder for pludselig bedring - på engelsk Sudden Gains. 



Begrebet Sudden Gains henviser til en hurtig pludselig bedring i form af symptomreduktion fra en session til en anden. Bedringen skal være stabil over tid og man skal måle mere end 25 procent af den samlede symptomreduktion før det kan klassificeres som en pludselig bedring. Forskning peger på…

Læs mere…

Noceboeffekten i Psykoterapi

Nocebo er et både spændende og yderst vigtigt fænomen i psykoterapien. Det er netop spændende, fordi det udpeger en ”bagside” af terapien. Nocebo-effekten kan nemlig forklare hvordan og hvorfor nogle klienter i psykoterapi faktisk får det værre af terapien. Den kan forklare en af de kræfter som arbejder imod psykoterapien og derfor er det særlig relevant at undersøge fænomenet, idet at jo mere vi ved og er opmærksomhed på nocebo-effekten, jo bedre kan vi forholde os til den og arbejde på at red…

Læs mere…

Placeboeffekten i Psykoterapi

Placebo er et spændende område inden for psykoterapien, for hvor meget af klienternes udbytte kan vi egentlig tilskrive vores behandling? Hvor meget af det positive udbytte af psykoterapien skyldes faktorer, som ikke har noget med selve psykoterapien at gøre? Findes der overhovedet placeboeffekt inden for psykoterapien? Og hvis der gør, kan vi så bruge den psykoterapeutisk?





Placebo er et anerkendt fænomen inden for medicinsk behandling; man behandler ligefrem klienter med placebobehandling. …

Læs mere…

Hvad kendetegner en dygtig psykoterapeut?

Hvad er det ved en psykoterapeut, der gør, at vedkommendes klienter klarer sig væsentlig bedre end andres, uagtet det metodiske udgangspunkt og deres patienters problematikker? Det spørgsmål har interesseret psykoterapiforskningen de seneste år, og man ved i dag, at kvaliteten af psykoterapeuter varierer meget i forhold til, hvor effektive de er (Johns, Barkham, Kellett, & Saxon, 2019). Nyere forskning har fastslået, at nogle psykoterapeuter simpelthen klarer sig bedre end andre terapeuter i fo…

Læs mere…

Center for Trivsel & Velvære forskning

Forskningsdagbog marts 2020



Utilstrækkelighed betyder ifølge ordnet.dk:



”det at noget er af et omfang eller en kvalitet der er for ringe til at opfylde et bestemt behov, krav, ønske el.lign.”





Vi ønsker som nævnt i en tidligere blog at undersøge (u)tilstrækkelighedsfølelsen i grundstemningen. I løbet af marts 2020 har vi foretaget et litteraturreview efter teorier om utilstrækkelighed og efter måleredskaber til at måle denne, hvilket af flere grunde har været vanskeligt. Umiddelbart vil vi…

Læs mere…

Hvilken terapiform er bedst for patienter med spiseforstyrrelse?

Der bliver stadig forsket i, hvilke metoder der virker bedst for en bestemt gruppe af klienter. Grunden til det er blandt andet, at det er den mest direkte vej til at kunne tilbyde evidensbaseret behandling.



Grenon et al. (2019) har foretaget en metaanalyse af en række randomiserede kontrolstudier (RCT), hvor man har sammenlignet forskellige psykoterapiformer til voksne med spiseforstyrrelser, netop for at blive klogere på om en form for psykoterapi virker bedre end andre.





Grenon, R., Carl…

Læs mere…

Nyt forskningsprojekt

Center for Trivsel & Velvære starter et forskningsprojekt op i en ny tilgang til at måle effekten af terapi i den psykoterapeutiske virkelighed.



Og her på bloggen vil der hver måned blive delt lidt om processen til dem, som ønsker at følge med og eventuelt komme med relevante input.



Projektet starter op på frivillige kræfter, men på sigt søges der midler til forskningstimer og diverse udgifter i forbindelse med processen.



Vi er meget stolte og glade for at komme i gang.





Opstarten februar …

Læs mere…

Risikofaktorer for dårlige klientoplevelser i psykoterapi

Hvorfor er der nogen, som får dårlige oplevelser af at gå i terapi, og hvad kan vi som terapeuter gøre ved det? Det er nogle af de spørgsmål, bloggen her tager fat i.





Hardy, G. E., Bishop-Edwards, L., Chambers, E., Connell, J., Dent-Brown, K., Kothari, G., . . . Parry, G. D. (2019). Risk factors for negative experiences during psychotherapy. Psychotherapy research, 29(3), 403-414.



Årets sidste psykoterapiforskningsblog herfra skal tilegnes dem, som har mest brug for, at der sker forbedring…

Læs mere…

Hvad har klienter egentlig fået med fra terapien?

Hvad har dine tidligere klienter taget med sig fra terapien? Når de tænker tilbage på det forløb, de havde hos dig, hvad tænker de så på? Kan klienter, som afsluttede et forløb hos dig for 3, 7, 10 år eller måske endnu længere siden stadig profitere af noget af det, de lærte i terapien? Det er da spørgsmål, der indimellem dukker op, og som kunne være interessant at kende svaret på.





Man kunne forestille sig psykoterapeuter, som er af det indtryk, at de er Guds gave til deres klienter, og som …

Læs mere…

Psykoterapeutiske fællesfaktorer

Er du opdateret inden for den nyeste forskning om psykoterapeutiske fællesfaktorer? Hvis ikke, kan du læse mere her.





Forskning har stadfæstet, at psykoterapi virker bedre end ingen behandling (Lambert, John, & Sons, 2013; Mulder, Murray, & Rucklidge, 2017; Wampold, 2015a). Men hvad er det helt præcist, der virker og skaber de ønskede forandringer i psykoterapien? Groft sagt er der to opponerende perspektiver på det spørgsmål. Inden for det ene advokerer man for, at behandlingseffekt kommer …

Læs mere…