Pludselig bedring i psykoterapien

Den psykoterapeutiske proces kommer sjældent til udtryk som en lineær bedringskurve. Ofte oplever klienter det man indenfor psykoterapiforskningen kalder for pludselig bedring - på engelsk Sudden Gains. 



Begrebet Sudden Gains henviser til en hurtig pludselig bedring i form af symptomreduktion fra en session til en anden. Bedringen skal være stabil over tid og man skal måle mere end 25 procent af den samlede symptomreduktion før det kan klassificeres som en pludselig bedring. Forskning peger på at disse pludselige bedringer mellem to sessioner ofte står for mere end 50 % af den samlede bedring (Tang & DeRubeis, 2006).



Meta-analyser har blandt andet fastslået at klienter, der oplever pludselig bedring faktisk klarer sig signifikant bedre på målinger ved endt psykoterapi og ved follow-up målinger end klienter, der ikke oplever fænomenet (se eksempelvis Aderka, Hofmann, Nickerson, & Boe, 2012). Det særlige ved disse pludselige bedringer i klientens symptombillede imellem sessionerne er altså, at psykoterapiforskningen peger på at de kan benyttes som langsigtede prædiktorer for positivt stabilt udbytte (Dour, Chorpita, Lee, Weisz, & Research Network on Youth Mental, 2013). I et nyligt studie undersøgte forskerne på baggrund af 547 klienter, hvor prædiktive og stabile pludselige forandringer mellem to sessioner var for klientudbyttet. De kunne bekræfte at pludselige forandringer var både stabile, det vil sig at bedringerne også kunne måles efter endt terapi og de var prædiktive, det vil sige at de kunne forudsige det samlede udbytte af psykoterapien. Yderligere fandt forskerne en indikator på at den psykoterapeutiske alliance spillede en væsentlig rolle i forhold til og klienterne oplevede pludselige forandringer (Zilcha-Mano, Errázuriz, Yaffe-Herbst, German, & DeRubeis, 2019).



Men fænomenet pludselig bedring har dog været kritiseret for ikke at være et psykologisk fænomen, men snarere et statistisk fænomen kaldet: ’’regression to the mean’’.



af Mahdi Majid og Mads Dahlgaard





Shalom, J. G., & Aderka, I. M. (2020). A meta-analysis of sudden gains in psychotherapy: Outcome and moderators. Clinical Psychology Review, 76.



Er pludselig bedring i psykoterapien et reelt fænomen?



I statistik henviser ’’regression to the mean’’ til idéen om at data, der er ualmindelige højere eller lavere end gennemsnittet (the mean), sandsynligvis vil komme tættere på gennemsnittet, hvis disse bliver målt en anden gang. I relation til de pludselige forandringer, henviser kritikken altså til at klienter, der kommer ind i psykoterapien med særlig høj grad af symptomer, der afviger meget fra gennemsnittet, statistisk set vil vise relativ mere bedring. Dermed er der måske ikke tale om et psykologisk fænomen når pludselig bedring af symptomer observeres, men derimod om et statistisk fænomen. Shalom & Aderka (2020) har i en helt ny omfattende meta-analyse undersøgt dette, og interessant nok viste det sig, at der ikke er nogen signifikant effekt af hvor svære symptomer klienterne havde før psykoterapien og på fremkomsten af pludselig bedring. Dette indikerer at effekten af pludselig bedring i psykoterapi faktisk skyldes psykologiske processer.



En ny meta-analyse af pludselige bedringer i psykoterapi



En meta-analyse af Shalom & Aderka (2020), som er lavet på baggrund af 50 studies (med i alt 6355 patient forløb), undersøgte fænomenet pludselig bedring i psykoterapien. Shalom & Aderka (2020) undersøgte om de kunne identificere mulige moderatorer såsom diagnose, behandlingstype, køn, alder, problematikkens sværhedsgrad osv. En moderator i psykoterapiforskningen er en faktor, som eksempelvis kan gøre at effekten af den pludselige bedring i psykoterapi kun ses ved nogle behandlingsformer og ikke andre.



Hvad fandt meta-analysen?



Shalom & Aderka (2020) når overordnet set til samme konklusion som tidligere meta-analyser og studier; at pludselig bedring imellem terapisessionerne er en stærk prædiktor for godt terapiudbytte ved målinger efter endt psykoterapi og igen ved follow-up (i gennemsnit 6 måneder efter endt psykoterapi). Dette indikerer at pludselig bedring i psykoterapien er en stabil, langsigtet og robust indikator i forhold til det psykoterapeutiske udbytte.



Det, som forskerne i denne meta-analyse bidrager med af ny viden, er at de finder ud af at der i forhold til effekten af pludselig bedring ikke er nogen forskel mellem forskellige psykoterapeutiske metoder. Fænomenet om pludselig bedring kan altså observeres uanset hvilken tilgang man som psykoterapeut benytter. Derimod spillede diagnostikken hos klienten en rolle. Især diagnoserne depression og angst viste sig at være associeret med højere effektstørrelser sammenlignet med andre lidelser.



Meta-analysen havde flere interessante fund. Der viste sig ikke at være nogen signifikant effekt af hverken den psykoterapeutiske setting eller klientens alder, hvilket betyder at fænomenet både kunne observeres i randomiserede kontrolstudier og i naturalistiske studier, og uanset klienternes alder, hvilket igen indikerer at fænomenet om pludselig bedring er noget der eksisterer i den ’virkelige’ psykoterapeutiske praksis og hos de fleste klienter.



Endvidere viste meta-analysen, at antallet af sessioner i psykoterapien korellerede negativt med effekten af pludselig bedring, hvilket betyder at jo flere sessioner klienten har, des ringere bliver effekten af pludselig bedring. Dette er ikke en overraskelse, idet eksterne påvirkninger på psykoterapien forstørres jo længere forløbet varer.



Kliniske implikationer



Psykoterapeuter oplever ofte at klienters bedring i løbet af psykoterapien kommer i ryk og psykoterapeuter kan opleve at der sker meget i nogle perioder at de psykoterapeutiske forløb. Forskningen her viser ikke bare at det er et reelt psykologisk fænomen, men at det også er et meget positivt fænomen at observere hos klienterne, da det - som resultaterne indikerer - kan prædiktere stabil langsigtet bedring. Det er altså ikke nødvendigvis det bedste udfald hvis klienterne oplever lidt bedring mellem hver session. Tvært imod kan et vellykket psykoterapiforløb have en meget ikke-lineær progression-kurve, hvor bedringen mellem blot to af sessionerne udgør mere end 50 procent af det samlede udbytte af psykoterapien. Det er da tankevækkende.



Hvis de pludselige bedringer kan spille så relevant en rolle i forhold til det psykoterapeutiske udbytte understreges det endnu engang af Zilcha-Mano et al. (2019) at den psykoterapeutiske alliance er særlig vigtig.



Vi skal dog huske op at resultaterne fra dette studie, og så mange andre der måler på symptomreduktion, blot forholder sig til aspekt af psykoterapien, men bestemt et relevant aspekt.



Litteratur



Aderka, I. M., Hofmann, S. G., Nickerson, A., & Boe, H. J. (2012). Sudden gains during psychological treatments of anxiety and depression: A meta-analysis. J. Consult. Clin. Psychol. Journal of Consulting and Clinical Psychology, 80(1), 93-101.



Dour, H. J., Chorpita, B. F., Lee, S., Weisz, J. R., & Research Network on Youth Mental, H. (2013). Sudden gains as a long-term predictor of treatment improvement among children in community mental health organizations. Behaviour Research and Therapy, 51(9), 564-572.



Shalom, J. G., & Aderka, I. M. (2020). A meta-analysis of sudden gains in psychotherapy: Outcome and moderators. Clinical Psychology Review, 76.



Tang, T. Z., & DeRubeis, R. J. (2006). Reconsidering Rapid Early Response in Cognitive Behavioral Therapy for Depression. Clinical Psychology: Science and Practice, 6(3), 283-288.



Zilcha-Mano, S., Errázuriz, P., Yaffe-Herbst, L., German, R. E., & DeRubeis, R. J. (2019). Are there any robust predictors of "sudden gainers," and how is sustained improvement in treatment outcome achieved following a gain? Journal of Consulting and Clinical Psychology, 87(6), 491-500.

0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Vær den første til at skrive en!