Center for Trivsel & Velvære forskning

Forskningsdagbog marts 2020

Utilstrækkelighed betyder ifølge ordnet.dk:

”det at noget er af et omfang eller en kvalitet der er for ringe til at opfylde et bestemt behov, krav, ønske el.lign.”

Vi ønsker som nævnt i en tidligere blog at undersøge (u)tilstrækkelighedsfølelsen i grundstemningen. I løbet af marts 2020 har vi foretaget et litteraturreview efter teorier om utilstrækkelighed og efter måleredskaber til at måle denne, hvilket af flere grunde har været vanskeligt. Umiddelbart vil vi oversætte utilstrækkelighed til ”insufficiency”, men det genererer ingen litteratur. Hvis vi derimod vælger ”inferiority” kommer der i en litteratursøgning lidt frem, blandt andet  Alfred Adlers teori om mindreværdskompleks, der på engelsk oversættes til ”Inferiority Complex” (Adler, 2013), men det er ikke mindreværd, vi ønsker at måle på i denne omgang. Vi fandt hos den danske forsker Pernille Steen Pedersen (Pedersen, 2016b) en definition af præstationsskam, et begreb, der dækker over det, som vi forsøger at måle, og har med hjælpe fra hende fundet en definition af utilstrækkelighedskonstruktet. Vi arbejder stadig på at lave et nomologisk netværk, men er især blevet overbevist om, at følelsen af utilstrækkelighed korrelerer positivt med stress, som også Pedersen (2016b) er meget opmærksom på. Derefter fik vi udarbejdet et såkaldt blueprint, som gav os overblik over, hvordan konstruktet (utilstrækkeligheden) manifesterer sig, og hvordan vi forestillede os, at vores items (i form af spørgsmål) skulle være fordelt på hhv. følelser, tanker, handlinger, og om de skulle spørge ind til arbejde, familie, selvet osv., hvorefter vi fik genereret en masse items. Derefter revurderede vi blueprintet, og derefter vores items. Efter lidt frem og tilbage med det, valgte vi den skalatype, som vi fandt mest passende, hvorefter vi fjernede en masse items og formulerede de resterende, så de matchede den valgte skalatype. Nedenfor kan du læse den foreløbige udgave af rapporten, og hvordan vi bliver klogere og klogere i løbet af processen.

Det, vi stadig mangler, er:

  • Validering af items
  • Afprøvning ved at indsamle data
  • Statistisk analyse og evaluering af valgte items
  • Optimering af måleredskabets items og længde
  • Indhentning af reelle data
  • Evaluering og forbedring
  • Indhentning af reelle data fra repræsentativt sample
  • Pilotstudie til klinisk brug

Alt i alt er vi meget optimistiske og føler, at vi er kommet godt fra start.

Kram fra forskningsholdet.

Introduktion

Klinisk kan man hos nogle klienter observere et interessant fænomen, hvor klienten godt ved, at en aktuel præstation er god, eksempelvis at få karakteren 12 for en opgave, men samtidig om den samme præstation føler, at det kunne være bedre. Efter nærmere undersøgelse viser det sig ofte, at det er et mønster, der gennemsyrer alle aspekter af klientens liv, således at uanset hvad klienten laver, og uanset hvordan og hvor positivt omverdenen responderer på præstationerne, føles det aldrig godt nok. Følelsen af ikke at være god nok afføder altså en form for selvbedrag. Følelsen af ikke at være god nok afføder forskellige copingstrategier såsom kompensation for utilstrækkeligheden i et forsøg på at præstere godt nok, eksempelvis ved at tage arbejdet med hjem. Kompensationsstrategierne har til formål, at andre ikke skal opdage klientens indre sandhed, nemlig at vedkommende ikke er god nok. Resultatet er ofte en overpræstation og en begejstret arbejdsgiver, samtidig med at klienten kan fastholde selvbedraget om ikke at være god nok, ”da det jo kun var, fordi jeg tog arbejdet med hjem, at jeg modtog ros”. Utilstrækkelighedsfølelsen afføder også andre følelser såsom angst for, at kollegaer eller andre vil opdage ”sandheden”, den subjektive sandhed, som af en eller anden årsag af klienten tillægges mere betydning, end hvad omverdenen fortæller og viser klienten. Det er denne indre tanke-, følelses- og adfærdsregulerende kraft, som er genstand for vores undersøgelse, og som vi kalder utilstrækkelighed.

Teori

Et relevant teoretisk udgangspunkt finder man blandt andet i Richard S. Lazarus’ (1994, p. 189; 2006; Smith & Lazarus, 1990) teori om følelser og tilpasning - Emotions and Adaptation - samt hans teori om coping. Lazarus mener, at følelserne spiller en langt mere signifikant rolle for den menneskelige adfærd, end psykologien ellers krediterer dem for: ”Emotions punctuate almost all the significant events in our lives… Furthermore, the emotions we experience seem to strongly influence how we act in response to these events” (Smith & Lazarus, 1990, p. 609). Lazarus foretager et opgør med idéen om, at tanker alene kan påvirke adfærd ved at gøre følelserne mere primære i forhold til psykologiske bevæggrunde (Lazarus, 1994, 2006). Lazarus taler om følelserne som dem, der vækkes i mødet med miljøet og aktiverer copingstrategierne. Der er på den måde tale om en følelsesmæssig tilpasning til miljøerne og følelserne, dem, som barnet primært navigerer efter. Endnu et element, som har indflydelse på copingstrategierne i Lazarus’ (2006) teori, er selvfølelsen, som er den indre kritiske stemme - samvittigheden - som er blevet grundlagt af forældrene i tråd med det psykoanalytiske overjeg. Lazarus (1994) beskriver 15 kernefølelser, som hver har deres relationelle tema. Hverken tilstrækkelighed eller utilstrækkelighed er desværre iblandt dem. Det er følelsen af skam til gengæld, som er følelsen af at: “Having failed to live up to an ego-ideal” (Lazarus, 1994, p. 122). I den forbindelse bygger Pernille Steen Pedersen (2016a, 2016b) i Ph.d’en Udkast til et nyt copingbegreb og i bogen Slip stress ud af skammekrogen – Et forsvar for arbejdsfællesskabet videre på Lazarus’ teori om skambegrebet, og i sit studie af skam på arbejdsmarkedet observerer hun 2 kvalitativt forskellige typer af skam, relationsskam og præstationsskam (Pedersen, 2016b, pp. 189-191), hvoraf sidstnævnte svarer til den utilstrækkelighedsfølelse, som vi her i projektet er interesserede i at måle, og som Pedersen (2016b) tilskriver den stærkeste prædiktor for stress. Hvorfor så ikke kalde vores fænomen for præstationsskam? Fordi der allerede er et andet ord for den form for skam, nemlig utilstrækkelighed.

Der mangler stadig en vigtig dimension i dette, da hverken Lazarus (1994, 2006) eller Pedersen (2016a, 2016b) forklarer den tendens, hvor man observerer indre følelsers inkongruens med den ydre virkelighed, og som tillægges større betydning for klientens copingstrategier. Hvis vi antager, at følelserne allerede var adaptive i tilblivelsen af den selvfølelse, som Lazarus beskriver, således at selvfølelsen var baseret på de copingstrategier, som barnet tilpassede sig forældrenes adfærd med, kunne selvfølelsen være præget af utilstrækkelighed, hvis forældrene netop havde meget fokus på præstationer og altid mødte barnet med en korrigerende tilgang eller anden tilgang, som gav barnet en følelse af, at dets præstationer oftest kunne forbedres, altså at de ikke var gode nok. Derved kunne barnet som voksen have en selvfølelse af ikke at gøre det godt nok, også selvom vedkommende præsterede bedre end de fleste eksempelvis ved at få en karakter langt over middel. Som var det overjeg’et, der blev etableret, men netop ikke blev korrigeret i mødet med omverdenen. To psykoanalytiske tænkere kan også være relevante i denne forbindelse, som begge bruger det engelske begreb inferiority, som på dansk oversættes til mindreværd, nemlig Alfred Adler og Erik Erikson. Adlers (1930; Adler & Brett, 2012) begreb om mindreværdskompleks (som på engelsk hedder Inferiority Complex) forstås netop som en følelse af utilstrækkelighed, som individet efterfølgende kompenserer for i sin stræben efter perfektion. I Eriksons (2013) psykosociale udviklingsteori er barnets udfordring i 6 - 12 år driftighed (arbejdslyst) eller mindreværd, hvor mindreværdet netop beskrives som manglende selvtillid eller en følelse af utilstrækkelighed. Barndommen spiller ind i personlighedsudviklingen, og utilstrækkeligheden spiller hos disse teoretikere en vigtig rolle i barndommen, og det er netop den følelse af utilstrækkelighed, der er etableret/installeret i barndommen, som vi ønsker at måle på.

Herfra refereres der til en tidligt tilpasset følelse som en grundfølelse og en gruppe af grundfølelser som en grundstemning. En vigtig pointe i denne forbindelse er, at der hos klienter ofte er tale om grundstemninger, og at det derfor er vanskeligt at isolere en grundfølelse fra de andre grundfølelser i grundstemningen. Og her er det altså grundfølelsen af utilstrækkelighed, vi ønsker at undersøge. Som nævnt viser utilstrækkeligheden sig, når der er inkongruens mellem den følte utilstrækkelighed og situationen, altså når vedkommende føler sig utilstrækkelig i en situation, hvor vedkommende burde føle sig tilstrækkelig. Lazarus siger, at: “The odds are very good that each of the emotions and the situations that provoke it results in quite distinctive patterns of coping” (1993, p. 245). Det, som er opgaven herfra, er at lave et nomologisk overblik over utilstrækkelighedens fænotypiske træk.

Udarbejdelse af Test Blueprintet

Step 1. Konstruktet

Vi ønsker at måle på utilstrækkelighed, som den udtrykker sig i individets grundstemning. Målet med måleredskabet er, at den skal kunne bruges i den kliniske praksis, for at kliniske terapeuter 1) kan måle og registrere inkongruensen i klientens utilstrækkelighedsgrundfølelse og 2) kan måle, når utilstrækkelighedsgrundfølelsen er afstemt, dvs. er kongruent i forhold til klientens aktuelle situation.

Mål:

At skabe en skala, som kan måle utilstrækkelighed som en grundfølelse. Om den er der eller ikke og i hvor voldsom en grad.

Målgruppe:

Studiet er rettet imod voksne mennesker (18 – 65 år).

Formål:

At give kliniske psykologer og psykoterapeuter et redskab til at spotte en utilstrækkeligheds-grundfølelse og til at kunne følge bedringen og bekræfte, når den er ”helbredt”.

Navn:

Måleværktøjet kaldes indtil videre for the ”Insufficiency Measurement Scale” (IMS).

Anvendelsesmuligheder

IMS-testen vil være relevant at anvende i flere forskellige sammenhænge. For eksempel kunne testen være relevant i forbindelse med at forstå stress hos medarbejdere. Her kunne man måle på medarbejderens utilstrækkelighed i grundstemningen, som typisk ses ved, at han/hun overkompenserer og arbejdsmæssigt ofte overbebyrdes, og med dette kunne man forstå stressen på en mere nuanceret måde. En opmærksomhed på dette kunne gøre det lettere for ledere at tage vare på sin medarbejder på den rette måde. Det kan også være interessant i forhold til elitesportsudøvere, for redskabet ville kunne gøre det muligt at undersøge, hvor mange af disse der finder motivationen til konstant at blive bedre og perfektionere deres præstationer i en grundlæggende følelse af utilstrækkelighed. Dette gælder også andre områder, hvor der kunne være en mistanke om, at utilstrækkeligheden er på spil i forhold til en form for perfektionisme.

Til sidst - og ikke mindst - kan det bruges i den kliniske praksis for at måle klienters grundstemning af utilstrækkelighed som medvirkende faktor til, at de lider, og som dokumentationsmål for at terapien virker. I den forbindelse kan IMS også bruges til at evaluere terapeutiske metoder og interventioner og give et mål for, når utilstrækkelighedsgrundfølelsen er afstemt i forhold til klientens aktuelle situation.

Step 2. Konstruering af Blueprintet

I det følgende fremlægges, hvordan utilstrækkelighed som grundstemning manifesterer sig i praksis, samt i hvilke domæner og subdomæner disse viser sig.

Manifestationer

Grundstemningens manifestationer kan hos den enkelte bemærkes som:

  • En følelse: ikke at kunne præstere godt nok
  • Tanken: Jeg gør det ikke godt nok
  • Handlinger: Enten en overkompensation for følelsen af utilstrækkelighed eller en opgivenhed. 
    • Sprog: ”Jeg er ikke god nok” (her er det underforstået ”kan ikke præstere godt nok”)

Manifestationernes karakterer påvirkes af de domæner og subdomæner, som vedkommende befinder sig i, og som præsenteres nedenunder:

Domæner og subdomæner

Domæner og subdomæner, som følelsen af utilstrækkelighed i grundstemningen kunne komme til udtryk i:  

  • Livet
  • Sig selv
  • Arbejdet
    • Over for kollegaer
    • Ledere
  • Relationer
    • Hjemmet
    • Partner
    • Børn
    • Forældre
    • Søskende
    • Venner
    • Andre
  • Fritidsaktiviteter
    • Hobby
    • Konkurrerende sport

I det følgende redegøres der for, hvordan utilstrækkeligheden manifesterer sig i de ovennævnte domæner og subdomæner. Det er dog her vigtigt at påpege det problematiske ved at udvikle et spørgeskema eller skala, der forsøger at indfange den, der kun lider af en utilstrækkelighed i sin grundstemning og ikke andet. Ofte er det sådan, at utilstrækkeligheden ikke er alene om at forme grundstemningen, og at de forskellige følelser, som grundstemningen udgøres af, gensidigt påvirker hinanden.

Livet som sådan

Indenfor kognitiv adfærdsterapi opereres der med begreber som hhv. skemata, som er grundlæggende antagelser om verden, og leveregler, som er strategien man bruger til at leve i forhold til sine skemata (Arendt, 2012). Grundstemningen kan forstås som det, der ligger dybere end skemataerne og leverer indholdet til dem.

Med en grundfølelse af utilstrækkelighed vil man eksempelvis kunne få et skematasom: ’’Livet er anstrængende og svært og kræver meget af mig’’, og derfor kunne en leveregel være: ’’Derfor må jeg tage mig sammen’’ eller ’’Derfor kan jeg lige så godt give op’’. Opmærksomheden ved en utilstrækkelighedsfølelse er i overvejende grad rettet mod præstationer - herunder sports- og skolepræstationer, konkret arbejde, høje karakterer, og lignende. Utilstrækkeligheden gør sig gældende der, hvor der skal præsteres.

Den utilstrækkeliges opfattelse af sig selv

Den utilstrækkelige føler helt grundlæggende, at lige meget hvad vedkommende gør, bliver det aldrig godt nok. Derfor bør vedkommende enten gøre mere og gøre det bedre eller give op. Når den utilstrækkelige har gjort sit bedste, har vedkommende det, som om der alligevel er noget galt med resultatet, som om der er en fejl, der bare venter på at blive opdaget, uden vedkommende selv kan sætte fingeren på det. Den utilstrækkelige har svært ved at opleve følelsen af tilfredshed med egen præstation, da følelsen af at det ikke er godt nok forhindrer tilfredsheden. Utilstrækkelighedsfølelsen skaber et behov i den utilstrækkelige om at finde en mening bag følelsen, og derfor tyer den utilstrækkelige til perfektionisme, for hvis kun perfektionisme er godt nok, giver det mening, at den utilstrækkelige ikke føler, at vedkommende kan leve op til kravet om at skabe noget perfekt.

Den utilstrækkeliges tanker skal tilfredsstille utilstrækkelighedsfølelsen og har derfor tanker som: ”Jeg er ikke dygtig nok”, ”Jeg er ikke klog nok” og ”Jeg skal gøre mit bedste og mere til, for at det er godt nok”.

Den utilstrækkelige dømmer sine egen præstationer meget hårdt. Og i forhold til handlinger vil den utilstrækkelige prøve at kompensere eller tilfredsstille utilstrækkelighedsfølelsen, og vedkommende vil derfor bruge ekstra tid på alting og gå op i detaljer for at finde fejl. Men uanset hvor stor kompensationen er, hvor meget tid personen bruger eller hvor præcis han/hun er, kommer det aldrig til at leve op til kravet om perfektionisme og bliver derfor aldrig godt nok.

Arbejdet

Da følelsen af utilstrækkelighed relaterer sig til præstationer, kommer det tydeligst til udtryk omkring arbejde. Arbejde inkluderer også det at studere og professionel sportsudøvelse.

Er grundstemningen præget af utilstrækkelighed, går individet med en konstant følelse af, at arbejdet er hårdt og krævende, og at der forventes mere, end vedkommende kan præstere. Derfor kommer der tanker om ikke at være god nok og tanker som ’’Jeg kan godt, men bare ikke godt nok, fordi det altid kan være bedre og mere perfekt.’’ Og ’’Der er andre, som kan det bedre end mig, og derfor må jeg gøre ekstra og kompensere for at komme op på et niveau, som er godt nok’’.

Utilstrækkelighedsfølelsen giver god anledning til at søge karrierevejen og stige i graderne, da utilstrækkeligheden vækker en stræben og drivkraft i det enkelte menneske efter netop at blive tilstrækkelig, og det kan kun opnås ved at blive bedre. Problemet er, at den utilstrækkelige ikke selv føler sig fortjent til at stige i hierarkiet og derfor sjældent selv beder om det. Alligevel ender en stor del af dem, som overkompenserer for deres utilstrækkelighedsfølelse, med at arbejde sig op ad rangstigen, fordi andre belønner deres ekstremt hårde arbejde.

Overfor kollegaer

For den utilstrækkelige er kollegaernes arbejde til gengæld godt nok, og derfor er ros til dem berettiget. Den utilstrækkelige derimod har svært ved at tage imod ros, for han/hun tror på, at hans/hendes arbejde ikke er godt nok. Ved ros kan den utilstrækkelige få tanker som: ’’De prøver bare at være søde’’, ’’De lyver’’, ’’De har ondt af mig, og derfor roser de mig’’ eller ’’De vil bare give mig mere selvtillid’’. Med sådanne tanker fejer han/hun roserne af sig.

Den utilstrækkelige er altid villig til at hjælpe andre, men forstår ikke selv, hvorfor folk vil have dennes hjælp, eftersom han/hun ikke tror på, at hjælpen vil gavne. Er det dog meget tydeligt, at den utilstrækkelige har et langt større talent end de andre kollegaer, kan utilstrækkelighedsfølelsen få den utilstrækkelige til at tænke, at de andre til gengæld kan alt muligt andet, mens den utilstrækkelige selv kun er god til lige netop det snævre emne. Den utilstrækkelige er ikke meget for at spørge kollegaerne om hjælp, fordi det gør det for åbenlyst, at den utilstrækkelige ikke er god nok til sit arbejde. Men den utilstrækkelige gør det og føler sig som en fiasko imens. Og hvis den utilstrækkelige har løst en stor og svær opgave og ender med at få ros for det, kan den utilstrækkelige begrunde det med, at vedkommende også fik hjælp af andre. Også selvom hjælpen i realiteten var uendeligt lille i forhold til den enorme præstation, den utilstrækkelige har udført.

Kollegaerne ser på den utilstrækkelige som meget flittig og dygtig, som en stræber og en, som man altid kan regne med, laver tingene ordentligt og til tiden. Flere og flere finder ud af dette og henvender sig til den utilstrækkelige for at få hjælp eller for at få lettet et arbejdspres. Dette kan den utilstrækkelige ikke selv, for at bede kollegaerne om hjælp er det samme som at blotte den utilstrækkelighedsfølelse, som forsøges skjult af overkompensationen.

Den utilstrækkelige dømmer altså kollegaerne meget mildt, men sig selv hårdt.

Leder

Den utilstrækkeliges forhold til sine ledere er ofte af en sådan art, at denne har enormt store vanskeligheder ved at sige fra overfor sine ledere. Det har den utilstrækkelige netop, fordi ledere og chefer ofte fremstår som dem, der har ret og ved, hvad de taler om, og dermed fremstår de som de tilstrækkelige. Lederen er ofte glad for den utilstrækkelige medarbejder, som er flittig, og som lederen kan regne med. Da den utilstrækkelige ikke respekterer sine egne grænser, er det vanskeligt for nogle ledere at respektere den utilstrækkelige, og den utilstrækkelige kan hurtigt blive en, som lederen udnytter.

En fejl ræsonnerer voldsomt stærkt i den utilstrækkelige, og derfor vil blot en enkelt hentydning fra lederen om, at noget er blevet glemt, eller at noget kunne laves anderledes, gøre voldsomt ondt på den utilstrækkelige. Det gør især ondt på den utilstrækkelige, for når han/hun modtager kritik, ved han/hun, at kritikken jo er berettiget.

Der følger en angst for, at andre skal opdage, at ’’jeg ikke er god nok’’. Forfremmelser eksempelvis opfattes som tilfældige, og i ledende stillinger følger der ofte en fornemmelse med om, at det bare er et spørgsmål om tid, før de overordnede finder ud af, at ”jeg ikke er så god, som de tror.” Den utilstrækkelige kan gå med en følelse af, at han/hun narrer de andre eller holder dem for nar.

Den utilstrækkeliges selvopfyldende profeti

Vedkommende, der forsøger at skjule sin utilstrækkelighed, kompenserer ved at tage flere opgaver, end vedkommende kan klare og tager derfor arbejdet med hjem og holder sjældent fri. Ofte ender det med, at den utilstrækkelige får en stressreaktion, der gør, at han/hun lige pludselig ikke kan præstere mere og ikke længere er god nok til jobbet. 

Selv hvis der ikke skulle være det ekstra arbejde, så tages det umiddelbare arbejde alligevel med hjem, hvor det gennemtjekkes flere gange. Dette resulterer i, at vedkommende føler sig langsom og derfor ikke gør det godt nok. Og selv hvis vedkommende får at vide, at det udførte arbejde er godt, så begrunder den utilstrækkelige det netop med, at det er fordi arbejdet med blev taget med hjem, og der blev brugt flere timer end alle andre. Alt i alt ser man, at den utilstrækkeliges handlinger i sidste ende fører til omstændigheder, der begrunder og forklarer utilstrækkelighedsfølelsen.

Fritidsaktiviteter, hobby, konkurrerende sport

I forbindelse med fritidsaktiviteter, hobby og sport ses de samme mønstre om, at den utilstrækkeliges præstationer skal være perfekte. Han/hun er hård mod sig selv, når han/hun ikke lever op til disse tårnhøje forventninger. Eksempelvis vil den utilstrækkelige, som dyrker fitness og prøver at få en atletisk krop, aldrig være tilfreds med sit udseende og sin træning, uanset hvor meget personen træner, hvor rigtigt personen spiser, og hvor meget fremskridt han/hun har opnået. Konsekvensen af denne grundstemning af utilstrækkelighed er, at personen har vanskeligheder ved at nyde aktiviteten og faktisk begynder at få det dårligere af det, som han/hun ellers elsker at gøre. Den fitnessudøvende utilstrækkelige vil for eksempel ty til ekstreme handlinger som at overtræne og under- (eller over-) spise og muligvis blive fysisk syg af det.

Nære relationer

Utilstrækkeligheden udtrykker sig forskelligt i forhold til forskellige relationer.

Partner

Partneren kan bruges forskelligt, enten til at tage sig af børn og hjem, mens den utilstrækkelige knokler med arbejdet. Det kan også være et karrierepar, hvor den utilstrækkelige konstant synes, at partneren ofte er god nok, men ikke selv føler sig god nok. Uanset hvem der laver hvad, og hvis stilling er mest præstigefyldt, vil den utilstrækkelige have en tendens til at beundre partneren mere. Pointen er, at arbejdet får meget opmærksomhed.

Børn

Børnene lærer hurtigt, at job er vigtigt, og den utilstrækkeliges utilstrækkelighed projiceres ofte over i børnene, således at børnenes præstationer ofte bliver bedømt: ”Ej, hvor er du dygtig!”. Den utilstrækkelige kan godt reflektere over sin egen barndom og har måske svoret ikke at gøre som sine egne forældre og på den måde få det til at handle om alt andet end præstationer, når det kommer til hans egne børn, men kan stadig ikke forholde sig anderledes til sig selv.

Bardomsrelationer

Med barndomsrelationer hentydes der til de vigtige relationer i barndomshjemmet, såsom forældre og søskende.

Forældre

Utilstrækkeligheden som grundfølelse etableres ofte i barndommen, og ofte skyldes det forældrenes fokus på præstationer og prestige. Eventuelt med en kultur derhjemme, hvor hårdt arbejde betaler sig, mens dovenskab er helt forfærdeligt.

Utilstrækkelighedsfølelsen kommer ofte som konsekvens af, at måden, den utilstrækkelige fik opmærksomhed på, var ved at præstere. 

Men det vigtigste er, at tilgangen til barnet har efterladt barnet med, at det kunne være bedre. Et klassisk eksempel på det, er barnet, der kommer hjem fra eksamen og bliver spurgt, hvilken karakter det fik, og hvis barnet svarer 10, er responsen: ”Hvorfor fik du ikke 12?”. Men utilstrækkeligheden kan også dannes på baggrund af en god hensigt fra forældrenes side, som hvis de havde svaret: ”Det var da flot! Næste gang skal det nok gå bedre, det er jeg helt sikker på, for du er så sej.”

Forældre, der pacer deres børn, har ofte en tilgang til, at det altid kan blive lidt bedre, og at dygtiggørelse er det vigtigste.

Det gamle mønster ses ofte stadig i voksne i deres relation til forældrene, hvor den utilstrækkelige stadig enten føler, at han eller hun skal leve op til noget eller forsøger at få deres anerkendelse gennem præstationer.

Søskende

Der kan være konkurrence mellem søskende, men det kan også være, at det kun er den ene af flere søskende, som lider af utilstrækkelighedsfølelsen. Der er mange faktorer, der spiller ind her, så dette er nok mindre relevant at spørge ind til.

Venner

Den utilstrækkelige har så meget fokus på arbejde eller præstationer, at venskaber også præges af det. Almindelige arrangementer, hvor der bare hygges, kan for den utilstrækkelige føles som spild af tid, da den utilstrækkelige jo burde arbejde. Værdien af arbejde overskygger værdien af at hygge sig sammen.

Andre

I mødet med fremmede i forskellige sammenhænge, føler den utilstrækkelige sig altid dømt på sine præstationer, som aldrig er gode nok. Andre opleves hurtigt som dommere over den utilstrækkeliges præstationer. Andre ser den utilstrækkelige som yderst kompetent, og hvis snakken kommer ind på arbejde, bliver andre ofte nysgerrige på, hvad den utilstrækkelige ved, da det hurtigt står klart for dem, at den utilstrækkelige har reel viden om det, der tales om. Den utilstrækkelige lider under samtalen, men skjuler det ofte godt under et afslappet ydre.

Hjemmet

I hjemmet er der enten meget fokus på præstationer, eller også er hjemmet den utilstrækkeliges helle, der, hvor den utilstrækkelige kan slappe af og lade op, når ikke arbejdet tages med hjem.

Uanset hvad fylder arbejdet forholdsvist meget, og lange arbejdsdage følger ofte med.

Step 3. Konstrueringen af selve blueprintet

Efter ovenstående redegørelse for hvordan utilstrækkelighed i grundstemningen manifesterer sig i de forskellige domæner og subdomæner, har vi udarbejdet nedenstående skema, der viser, hvordan vi vil fordele de forskellige items i forhold til manifestationerne og domænerne. Vi har valgt at generere en itempool på 60 items for i sidste ende at ende på 30. Vi har endvidere valgt at generere items først og efterfølgende vurdere, hvilken type skala der er passende til det enkelte item.

Som det ses på ovenstående skema, har vi vurderet, at utilstrækkelighedens manifestationer i forhold til tanker, følelser og handlinger vægter lige højt, og derfor ønsker vi at fordele items således, at der er 30% til hver. Vi har valgt en sproglig komponent, fordi det står klart for os, at man ligeledes kan finde manifestationer af utilstrækkelighed via sproget. Vi har endvidere vurderet, at det er passende, at 60% af vores items er inden for domænet ’’arbejdet’’, eftersom vi mener, at det er dér, hvor utilstrækkeligheden kommer allertydeligst til udtryk. Utilstrækkeligheden kommer ligeledes tydeligt til udtryk i forbindelse med fritidsaktiviteter, men i og med at fritidsaktivitet ikke er noget, som alle nødvendigvis har, har vi valgt at sætte den som ’’buffer’’ i tilfælde af, at det skulle være relevant at inddrage den for den enkelte testtager. I starten af spørgeskemaet vil der nemlig være et spørgsmål med et binært svar om, hvorvidt testtageren har en fritidsaktivitet, som denne regelmæssigt dyrker, og i tilfælde af at testtageren har én, da vil vi inddrage de items, der handler om ’’fritidsaktivitet.’’

Generering af itempool

Vi blev enige om at generere items hver for sig for efterfølgende at sammenligne og blive inspireret af hinanden. Der blev genereret 120 items i alt, som vi sammen gennemgik og evaluerede. Efter første gennemgang havde vi fået en idé om, hvilke items vi syntes var gode, og vi havde tilføjet nye og slettet andre (se bilag 1). Næste skridt var at beslutte den endelige skala og formulere items i overensstemmelse dermed.

Skalavalg:

Vi har valgt Likert-skalaen, da det er et sikkert valg, som før er anvendt med succes (DeVellis, 2017), samt at vi vurderer, at det passer godt til formålet. Vi har valgt en udgave med fem svarmuligheder som den overordnede skala, således at testpersonen skal svare på:

Hvor enig er du med følgende udsagn:

  1. Meget uenig
  2. Uenig
  3. Hverken eller
  4. Enig
  5. Meget enig

Modifikationer efter at have lavet items:

Målet er blevet at lave et simpelt og præcist måleinstrument, som kan måle utilstrækkeligheden i grundstemningen uafhængigt af konteksten – da den jo er der uafhængigt af konteksten - har vi lavet nogle ændringer. Disse ændringer er beskrevet i punktform nedenfor:

  • Vi har valgt at undlade at lave items til ”sprog”-manifestationen af flere årsager. Vi fandt først og fremmest ud af, at det er vanskeligt at generere items inden for dette, eftersom den utilstrækkeliges sprog kommer til udtryk på mange forskellige måder, og derfor kunne vi ikke lave generelle items herfor. Det ville have mindsket reliabilieten og dermed også validiteten af testen. Dernæst kan vi argumentere for, at ”tanke”-manifestationen ville kunne dække over sproget, eftersom tanker i sig selv indebærer et sprog, og at sproget er udledt af tanker. Derfor kunne vi med god samvittighed undlade at lave items til sprog.
  • Vi har valgt at fjerne items under subdomænerne børn, partner og søskende, da det for det første ikke er alle, der har disse i deres liv, og dernæst kommer utilstrækkelighed som regel til udtryk i præstationer og ikke i relationer.
  • Fritidsinteresser slås sammen med arbejde, da det jo er spørgsmål, der spørger ind i konkurrerende tanker og adfærd.
  • Spørgsmål under kategorien ”livet” er droppet helt, da vi vurderede, at de var for generelle, og at der var for stor sandsynlighed for, at de påvirkede validiteten negativt (DeVellis, 2017).

Valgte items

Efter ovennævnte overvejelser endte vi med 56 items fordelt således, at 9 spørger ind til tanker, 30 til følelser og 17 til handlinger. Disse er under domænerne Arbejde (A), Sig selv (S) og Relationer (R). Item poolen ses nedenfor.

Hvor enig er du i følgende udsagn:

Tanker

  1. Jeg vil karakterisere mig selv som meget perfektionistisk. (S)
  2. Jeg tænker ofte, at jeg burde præstere bedre, end jeg gør. (A)
  3. Jeg har altid meget høje forventninger til mig selv. (S)
  4. Jeg dømmer mig selv rigtig hårdt, når jeg laver fejl. (A)
  5. Jeg tænker ofte, at jeg ikke lever op til mine forældres forventninger. (R)
  6. Jeg synes ofte, at andre, som arbejder inden for samme område som mig, har bedre styr på deres arbejde. (R)
  7. Jeg er ofte tilfreds med mine præstationer. (A)
  8. Jeg har en tendens til at se på de dårlige aspekter ved mine præstationer, frem for de gode. (A)
  9. Når jeg tager del i en konkurrence, synes jeg ofte, at jeg burde have gjort det bedre. (H)

Følelser

  1. Jeg føler meget ofte, at jeg ikke præsterer godt nok. (A)
  2. Jeg er bange for at lave fejl. (A)
  3. Jeg føler ofte, at mine præstationer burde være meget bedre. (A)
  4. Jeg føler ofte, at det, jeg præsterer, er, som det skal være. (A)
  5. Jeg føler ofte, at jeg kunne gøre tingene bedre. (A)
  6. Jeg føler mig ofte tilfreds med mine egne præstationer. (A)
  7. Jeg føler ofte, at der er noget galt med resultatet af mit arbejde. (A)
  8. Jeg lever ofte op til mine egne forventninger. (S)
  9. Jeg er bange for, at nogen opdager, at jeg ikke er god nok. (R)
  10. Når jeg har afsluttet en arbejdsopgave, sidder jeg ofte med en følelse af, at jeg burde have gjort det bedre. (A)
  11. Efter jeg har afleveret en opgave, har jeg en fornemmelse af, at jeg har overset noget. (A)
  12. Når nogen kritiserer noget, jeg har lavet, tager jeg det meget personligt. (R)
  13. Jeg kan få det fysisk dårligt, hvis jeg modtager negativ kritik for mit arbejde. (A)
  14. Jeg får let dårlig samvittighed, når jeg slapper af og ikke laver noget. (A)
  15. Jeg er bekymret for, om mine kollegaer/medstuderende synes, at jeg ikke gør mit arbejde godt nok. (R)
  16. Jeg føler, at kollegaer/medstuderende er dygtigere end mig. (R)
  17. Jeg føler, at jeg skal kompensere for at komme op på mine kollegaers/medstuderendes/andres niveau. (R)
  18. Når jeg spørger andre om hjælp, føler jeg det som et nederlag. (R)
  19. Selv når jeg får at vide, at mit arbejde er perfekt, føler jeg ofte, at jeg stadig burde have gjort det bedre. (A)
  20. Jeg føler ofte, at jeg ikke præsterer godt nok. (A)
  21. Jeg føler ofte, at der forventes mere af mig, end jeg kan leve op til. (R)
  22. Jeg får ofte dårlig samvittighed, når jeg slapper af, da jeg i stedet føler, jeg burde lave noget. (S)
  23. Jeg føler mig ofte som en fiasko, når jeg laver fejl foran andre. (R)
  24. Når jeg har præsteret godt hele vejen igennem, men laver én fejl, så overskygger fejlen den gode præstation. (A)
  25. Jeg føler mig ofte stresset. (S)
  26. Hvilken karakter på 7-trinsskalen vil du mene afspejler en præstation, der kan karakteriseres som god nok? (S)
  27. Hvilken karakter føler du er god nok for dig? (S)
  28. Jeg skal altid gøre mit bedste og mere til, for at det er godt nok. (S)
  29. Jeg føler kun, at mine forældre anerkender mig, når jeg præsterer. (R)
  30. Jeg er ofte hård mod mig selv, når jeg ikke lever op til mine forventninger. (S)

Handlinger

  • Jeg gør altid mit bedste og mere til. (S)
  • Jeg giver let op på forhånd, når jeg møder nye udfordringer. (S)
  • Det er vigtigt at færdiggøre en opgave, selvom jeg er stresset. (A)
  • Det er vigtigt at holde pause, når jeg bliver stresset, selvom jeg har en opgave, jeg kunne gøre færdig. (A)
  • Jeg er nødt til at gøre ekstra, før jeg gør det godt nok. (A)
  • Jeg behøver ikke at gøre noget ekstra, før det, jeg laver, er godt nok. (A)
  • Jeg har generelt svært ved at tage imod ros. (S)
  • Jeg tager ofte for mange opgaver på mig på samme tid. (A)
  • Jeg er god til at presse mig selv. (A)
  • Jeg er god til at slappe af og give mig selv nogle sunde pauser. (S)
  • Jeg gør ikke mere end højst nødvendigt ved en opgave. (A)
  • Jeg sammenligner altid mine egne præstationer med andre. (R)
  • Jeg gør mig umage for at overbevise mine kollegaer/medstuderende om, at jeg er god nok til mit arbejde. (R)
  • Jeg får ofte positiv feedback på mine præstationer. (R)
  • Jeg gør ofte ekstra meget ud af mit arbejde, for at kvaliteten bliver god nok. (A)
  • Jeg har en tendens til at dobbelttjekke mit arbejde flere gange, inden jeg afleverer det. (A)
  • Jeg undgår helst at være med i konkurrencer, da jeg er bekymret for, hvad andre tænker om mig, hvis jeg ikke gør det godt nok. (H)

Litteratur

Adler, A. (1930). Menneskekundskab. København: Nyt bibliotek, Martin.

Adler, A. (2013). The science of living.

Adler, A., & Brett, C. (2012). Understanding life : an introduction to the psychology of Alfred Adler.

DeVellis, R. F. (2017). Scale development : theory and applications.

Erikson, E. H. (2013). Identitet - ungdom og kriser. Kbh.: Hans Reitzel.

Lazarus, R. S. (1993). Coping theory and research : past, present, and future. [S.l.]: [s.n.].

Lazarus, R. S. (1994). Emotion and adaptation. New York; Oxford: Oxford University Press.

Lazarus, R. S. (2006). Stress and emotion : a new synthesis. New York (N.Y.): Springer.

Pedersen, P. S. (2016a). Slip stress ud af skammekrogen : Et forsvar for arbejdsfællesskabet. [København]: Kristeligt Dagblads Forlag.

Pedersen, P. S. (2016b). Udkast til et nyt copingbegreb : En kvalifikation af ledelsesmuligheder for at forebygge sygefravær ved psykiske problemer. Frederiksberg.

Smith, C. A., & Lazarus, R. S. (1990). Emotion and adaptation. In L. A. Pervin (Ed.), Handbook of personality: Theory and research (pp. 609–637). New York: Guilford Press.

Bilag

Items, som blev valgt fra ved første gennemgang af de 120 items


  1. Hvor tit har du tanker som ’’jeg er ikke god nok’’ eller ’’klog nok’’ eller ’’dygtig nok’’?
  2. Hvor opmærksom er du på, hvorvidt dine præstationer er gode nok?
  3. Jeg er ofte for hård ved mig selv.
  4. I hvor høj grad føler du, at livet er anstrengende og kræver meget af dig?
  5. I hvor høj grad føler du, at for at hamle op med livet, skal du tage dig ekstra meget sammen?
  6. I hvor høj grad har du en tendens til at tage flere opgaver på dig, end du kan klare?
  7. Hvor enig er du med følgende udsagn: Jeg forventer meget af mig selv i forbindelse med arbejdet.
  8. Folk roser mig kun, fordi de smigrer, vil være søde eller vil have mig til at gøre noget for dem.
  9. Når jeg får en opgave, gør jeg altid mit bedste.
  10. Kun det perfekte er godt nok.
  11. Selv hvis jeg får 12, føler jeg, at jeg kunne gøre det bedre.
  12. Arbejde er anstrengende.
  13. Jeg har høje forventninger til mig selv.
  14. Jeg er meget fokuseret på præstationer.
  15. Alt over 02 er spild af tid.
  16. I hvor voldsom en grad ræsonnerer kritik af dig i dig?
  17. Jeg er bange for at lave fejl.
  18. Når du har færdiggjort en arbejdsopgave, føler du, at du burde have brugt mere tid på den.
  19. Hvor enig er du i følgende udsagn: Jeg er bekymret for, om mine kollegaer synes, at jeg er uansvarlig.
  20. I hvor høj grad tror du, at dine kollegaer tror, du er god?
  21. Hvor enig er du i følgende udsagn: Når jeg får en ny arbejdsopgave, har jeg svært ved at forstå, at den ikke gives til andre.
  22. Hvor enig er du i følgende udsagn: Jeg føler ofte, at mine kollegaer er dygtigere end mig.
  23. Hvor enig er du i følgende udsagn: Jeg har svært ved at spørge andre om hjælp.
  24. Jeg ville have det dårligt, hvis folk anså mig for at være doven.
  25. I hvor høj grad føler du, at andres arbejde er godt nok?
  26. Hvor enig er du i følgende udsagn: Jeg føler mig utilstrækkelig, når jeg har brug for at spørge andre om hjælp til at læse en opgave.
  27. I hvor høj grad kompenserer du for dit arbejde for at være sikker på at gøre det godt nok?
  28. Jeg er god til at modtage ros fra andre omkring mine præstationer.
  29. Det er bare et spørgsmål om tid, før mine overordnede finder ud af, at jeg ikke er så god til mit arbejde, som de tror/regner med, jeg er.
  30. Jeg føler, at mit arbejde ikke er godt nok, selvom jeg godt ved, at det logisk set er godt nok.
  31. Jeg bliver ofte stresset over mit ansvar og mine opgaver.
    1. …     Hvis der blev svaret enig (til at jeg overkompenserer), så har jeg svært ved at tage imod ros for mit arbejde, da jeg ved, at jeg har brugt længere tid på det end forventet.
  32. I hvor høj grad har du en tendens til at tage arbejdet med hjem?
  33. Hvor ofte er dette tilfældet for dig: Når du har færdiggjort en arbejdsopgave, tjekker du en ekstra gang, før du afleverer den.
  34. Hvor enig er du i følgende udsagn: Jeg tager nogle gange ansvar for opgaver, som er meget svære at opnå.
  35. Hvor enig er du i følgende udsagn: Jeg rækker ikke hånden op, selvom jeg kender til svaret.
  36. Hvor enig er du i følgende udsagn: Jeg synes overordnet ikke, at jeg er god nok, som jeg er.
    1. Hvis enig i ovenstående, hvor enig er du så med følgende udsagn: Jeg føler mig nogle gange nedtrykt over ikke at være god nok.
  37. Hvor enig er du i følgende udsagn: Jeg føler ikke, at jeg er god nok, som jeg er.
  38. Hvor enig er du i følgende udsagn: Jeg føler mig ofte mangelfuld/tom indeni.
  39. Jeg gør nogle gange noget, som jeg ved, er skadeligt for mig, for at undertrykke en negativ stemning, jeg føler. F.eks. at undlade at spise, at overspise, at ”cutte” eller anden selvskade, at ryge cigaretter, at ryge hash, at drikke alkohol, at tage hårde stoffer, at have sex med nogen jeg egentlig ikke vil være sammen med, osv.
  40. Hvor enig er du i følgende udsagn: Jeg undrer mig nogle gange over, hvorfor min kæreste vil være sammen med mig.
  41. Hvor enig er du i følgende udsagn: Jeg føler ofte, at jeg ikke fortjener min kæreste.
  42. Hvor enig er du i følgende udsagn: Jeg er bekymret for, om min kæreste ville elske mig, hvis ikke jeg agerede på en bestemt måde.
  43. Hvor enig er du i følgende udsagn: Jeg gør mig meget umage for at tilfredsstille min kæreste.
  44. Hvor enig er du i følgende udsagn: Jeg synes nogle gange, at jeg ikke er en god nok forælder.
  45. Hvor enig er du i følgende udsagn: Jeg tænker nogle gange, at mine børn synes, at jeg er en dårlig forælder.
  46. Hvor enig er du i følgende udsagn: Jeg tænker nogle gange, at mine børn måske ikke elsker mig.
  47. Hvor enig er du i følgende udsagn: Jeg er somme tider bekymret for, om mine børn kommer til at holde op med at elske mig.
  48. Hvor enig er du i følgende udsagn: Jeg føler, at jeg svigter mine børn ved nogle af mine handlinger, som f.eks. ikke at give dem nok opmærksomhed, at skælde dem ud, osv.
  49. Hvor enig er du i følgende udsagn: Jeg forsøger at kompensere overfor mine børn ved at købe dem materielle genstande.
  50. Hvor enig er du i følgende udsagn: Jeg forsøger at kompensere overfor mine børn ved fysisk berøring, f.eks. kys og kram
  51. Hvor enig er du i følgende udsagn: Jeg synes ikke, at jeg gør det godt nok som søn/datter.
  52. Hvor enig er du i følgende udsagn: Jeg føler en skyldfølelse over for mine forældre. F.eks. fordi jeg ikke er god nok, ikke lever op til forventninger, jeg har taget dem for givet, ikke bruger nok tid sammen med dem, osv.
    1. Hvis enig i ovenstående, hvor enig er du så i det følgende udsagn: I situationer, hvor jeg føler denne skyldfølelse, forsøger jeg at kompensere for det. Fx ved at købe gaver, ringe til dem, invitere dem til noget, laver planer med dem, hjælpe dem med praktiske ting, osv.
  53. Hvor enig er du i følgende udsagn: Jeg ville ønske, at jeg var en bedre bror/søster.
  54. Hvor enig er du i følgende udsagn: Jeg synes nogle gange, at jeg ikke fortjener at have mine søskende.
  55. Hvor enig er du i følgende udsagn: Jeg føler mindreværd over for mine søskende pga. at de har en bedre relation til mine forældre eller hinanden, end jeg har.
  56. Hvor enig er du i følgende udsagn: Jeg føler mindreværd over for mine søskende pga. deres præstationer.
  57. Hvor enig er du i følgende udsagn: Ved tanken eller følelsen af, at jeg ikke er en god nok bror/søster, forsøger jeg at kompensere ved at gøre alt, hvad jeg kan for at vise dem, at jeg er en god bror/søster.
  58. Hvor enig er du i følgende udsagn: Om min tætteste ven: Jeg synes, at min bedste ven er en bedre ven, end jeg selv er.
  59. Hvor enig er du i følgende udsagn: Om min tætteste ven: Jeg føler, at min bedste ven er et bedre menneske, end jeg selv er.
  60. Hvor enig er du i følgende udsagn: Jeg er bekymret for at miste mine venner.
  61. Jeg gør ofte rigtig meget for at vise mine venner, at jeg er en god ven.
  62. Hvor enig er du med følgende udsagn: Jeg har et behov for at hjælpe folk, selvom de ikke aktivt har bedt om det.
  63. I hvilken grad føler du dig mindre værd end andre, når du er sammen med en gruppe?
  64. Hvor enig er du med følgende udsagn: Jeg vil hellere lade, som om jeg er enig med en bekendts holdninger end at konfrontere dem med at være uenig.
    1. Hvis enig, hvor enig er du så i det følgende udsagn: Jeg er bekymret for, hvad personen ville synes om mig, hvis jeg udtrykte uenighed med deres holdninger.
  65. Hvor enig er du i følgende udsagn: Jeg vil helst ikke danse, selv om mange andre gør det, da jeg er bange for at se dum ud.
  66. Jeg synes ikke selv, at jeg er god til mine hobbyer.
  67. Hvor enig er du i følgende udsagn: Jeg føler mig nedtrykt ved tanken om, at nogen skulle se, hvor dårlig jeg er til mine hobbyer.
  68. Hvor enig er du med følgende udsagn: Jeg holder typisk mine hobbyer for mig selv for ikke at blive bedømt af andre.
  69. Jeg vil helst ikke have en afgørende rolle i holdsport/gruppearbejde, da jeg er bekymret for, hvad folk ville tænke om mig, hvis jeg fejlede.
  70. Hvor enig er du i følgende udsagn: Jeg giver den hele armen, når jeg tager del i konkurrencesport, også selvom det bare er en uformel kamp blandt venner.
    1. Hvis enig, hvor enig er du så i følgende: Det gør jeg, fordi jeg ikke vil have, at nogen skulle se, hvor dårlig jeg egentlig er.
  71. Hvor enig er du i følgende udsagn: Jeg synes, at jeg er mindre klog end gennemsnittet.
  72. Hvor enig er du i følgende udsagn: Jeg føler mig mindre klog end gennemsnittet.
  73. Hvor enig er du i følgende udsagn: Jeg har ofte en negativ stemning i kroppen.
  74. Hvor enig er du i følgende udsagn: Jeg har (eller har haft) angst.
  75. Jeg har (eller har haft) depression.
  76. Jeg synes ikke, at jeg er god til nye ting.
  77. Jeg føler ikke, at jeg er god til nye ting.

0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Vær den første til at skrive en!