Denne blog er et samarbejde mellem psykoterapiforskning.dk og Center for Trivsel & Velvære

 

Psykoterapiforskning.dk

Denne blog har til hensigt at formidle forskning inden for psykoterapien og andre behandlingsrelaterede områder på en forståelig og brugbar måde rettet til både læg- og fagpersoner. Bloggen forsøger derved at medvirke til, at psykoterapiforskningen kommer ud til dem, som den egentlig er til for, og bryde med den tendens, hvor psykoterapiforskning lukker sig om sig selv. Psykoterapiforskning er i en rivende udvikling, og i dag ved vi, at psykoterapi virker bedre end ingen terapi og mindst ligeså godt som psykofarmaka (Barkham, Lutz & Castonguay,  2021; Baldwin & Imel, 2013), men vi ved også, at vi stadig har meget at lære og udforske, at den terapeutiske situation er så kompleks, at vi kun har defineret dele af den, og at vi stadig må udvikle måder at undersøge og udforske psykoterapi på, hvis vi for alvor ønsker at kunne sige noget pålideligt. Psykoterapiforskningens bidrag til den konkrete praksis er dog ikke til at tage fejl af; vi bliver konstant klogere og kan udvikle og højne den kliniske praksis. Der er mange vigtige og spændende fund, vi er nødt til at forholde os til, såsom:

  • Terapeutiske metoder spiller en mindre rolle i forhold til det terapeutiske udbytte (Barkham & Lambert, 2021)
  • Langtidsforbrug af psykofarmaka gør mere skade end gavn (Gøtzsche, Young, & Crace, 2015)
  • Uddannelse ser ud til at spille en mindre rolle i forhold til kvaliteten af psykoterapien, målt i klientudbytte (Barkham, Lutz, & Castonguay, 2021; Hougaard, 2019)
  • Supervision gør ikke terapeuter til bedre terapeuter (Knox & Hill, 2021; Rousmaniere 2017)
  • Terapeuter bliver ikke bedre af erfaring (Goldberg, Rousmaniere, Miller, Whipple, Nielsen, Hoyt, & Wampold, 2016)
  • Det, som kendetegner særligt effektive terapeuter målt i klientudbytte, er, at de engagerer sig i en form for Deliberate Practice (Miller, Hubble & Chow, 2020; Chow, Miller, Seidel, Kane, Thornton & Andrews, 2015; Chow, 2014)
  • Terapeutiske virkningsfaktorer er faktorer, som går på tværs af psykoterapeutiske retninger, og som har medmenneskelige karakterer (Constatino, Boswell & Coyne, 2021)
  • De forskellige terapeutiske faktorer virker omtrent lige godt (Leichsenring, Steiner, Rabung & Ioannidis, 2022; Lambert, 2013)
  • Den generelle effekt af psykoterapi og psykofarmaka er overestimeret (Leichsenring, Steiner, Rabung & Ioannidis, 2022)
  • Selv velmenende terapeuter kan stresse minoritetsklienter, og det kræver træning at undgå (Alessi et al., 2019).

Blot for at nævne nogle af de mange fund. Der sker også en masse nyt inden for terapeutisk kulturintegration, psykedeliske som psykoterapeutiske virkemidler samt træningen af psykoterapeutiske færdigheder. 

Viden forpligter, og hvis vi har en ambition om, at psykoterapi skal gøre en stor forskel for de mange klienter, der søger psykoterapeutisk assistance, skal vi som terapeuter oppe os gevaldigt, for som det ser ud nu, leverer vi samlet et relativt ringe bedrag. Skridt nr. 1 er selverkendelse, og nr. 2 er at engagere sig i nogle tiltag, der faktisk gør os bedre til at hjælpe de klienter, vi møder i vores arbejde.


Center for Trivsel & Velvære

Hos Center for Trivsel & Velvære er tanken, at vi 'sammen' kan gøre mere, og at en problematik oftest har perspektiver, som bør beskues tværfagligt. Derfor blev Center for Trivsel & Velvære etableret som et netværk af terapeuter og behandlere, som har det tilfælles, at de arbejder med at højne Trivsel & Velvære. Det højner et psykoterapeutisk forløb, at der er fokus på kost, bevægelse, kroppen osv. Klienter er forskellige og har forskellige behov, og derfor er det vigtigt som terapeut at være alsidig og/eller kende sine begrænsninger og at have et netværk, hvorigennem man kan henvise sine klienter. Center for Trivsel & Velvære laver selv lidt forskning, som med tiden vil blive delt her. Men ellers handler det også om at beskrive, hvad der sker og få indblik i behandlingsverdenens mangfoldighed. 


Den primære skribent er Mads Dahlgaard, men  bloggen er åben for relevante indslag inden for psykoterapi, psykoterapiforskning, trivsel & velvære. 


Mads Dahlgaard

Uddannet inden for psykologi (Cand. Psych.), psykoterapi og filosofi

Mads Dahlgaard er bl.a. forskningsassistent hos Center for Psykoterapiforskning på Københavns Universitet på Common factors, Responsivity and Outcome in Psychotherapy (CROP)-studiet, som er et naturalistisk Kohorte studie, der undersøger danske psykologers praksis og deres klienters udbytte af terapien. Derudover fungerer Mads Dahlgaard som forskningskonsulent i forskellige sammenhænge, bl.a. hos FaDP og Helper. Dahlgaard har en særlig interesse i effekt- og procesforskning. Effektforskning ser på, hvad der virker i psykoterapien, og hvem det virker for. Procesforskning ser på, hvordan psykoterapien virker i løbet af et terapeutisk forløb. Mads Dahlgaard er meget engageret i, hvordan vi kan højne kvaliteten af psykoterapi, blandt andet ved at understøtte, at terapeuter engagerer sig mere i Deliberate Practice, og han har selv arbejdet klinisk i mere end 13 år. 

Derudover er Mads Dahlgaard:

  • Leder hos Center for Trivsel & Velvære
  • Leder hos Den Levende Organisation
  • Uddannelsesansvarlig på psykoterapeutuddannelsen hos CTV 
  • Styrelsesmedlem hos Dansk Psykologisk Selskab for Kropspsykoterapi
  • Bestyrelsesmedlem hos Dansk Selskab for Filosofisk Praksis
  • Oplægsholder på fagkonferencer
  • Forfatter
  • Psykologisk konsulent


1 kommentar

John Hjarsø Mortensen
 

tak for super relevant faglig orientering, leveret på en balanceret og inspirerende måde. 

Læs mere
Læs mindre