Center for Trivsel & Velvære starter et forskningsprojekt op i en ny tilgang til at måle effekten af terapi i den psykoterapeutiske virkelighed.

Og her på bloggen vil der hver måned blive delt lidt om processen til dem, som ønsker at følge med og eventuelt komme med relevante input.

Projektet starter op på frivillige kræfter, men på sigt søges der midler til forskningstimer og diverse udgifter i forbindelse med processen.

Vi er meget stolte og glade for at komme i gang.

Opstarten februar 2020

Det har været et længe ventet ønske at begynde at undersøge effekten af Emotionel TilpasningsTerapi (EAT – Emotional Adaptation Therapy), og februar 2020 blev starten på det projekt.

Lidt historie

Nogle år forud for dette havde vi længe ønsket et andet mål for klienternes bedring end symptomreduktion til videnskabelig dokumentation af psykoterapeutiske interventioners effekt. Dette mål skulle yderligere være mindre generelt end WHO trivselsmål (WHO-5), fordi vi ønskede at måle på noget helt konkret og dybdepsykologisk og samtidig skulle det helst kunne fungere som objektivt mål for, hvad det vil sige at være klinisk ’syg’ og ’rask’. Vi ønskede at udvikle et måleredskab, som skulle kunne bruges til videnskabelig brug til at måle på effekten af den kliniske virkelighed, hvor alle typer af klienter er inkluderet. RCT-studier er for ekskluderende til, at resultaterne afspejler den virkelighed, som klinikere oplever med komplekse sygdomsbilleder og problematikker. Ambitionen var derfor at finde et måleredskab, der var simpelt nok til at kunne bruges både videnskabeligt og i den kliniske praksis med stadig kan rumme den komplekse virkelighed. Det var meget vigtigt, at det, som blev målt, kunne sige noget om, hvordan klientens tilstand er, når klienterne er psykisk lidende og samtidig vise, når de ikke længere er psykisk lidende.

Løsningen

Det er blevet til en teori om følelser; følelserne som personlighedens grundstof. Følelserne bliver her anskuet ud fra en evolutionær naturvidenskabelig forståelse, og der bliver skabt en forståelse for deres rolle som den primære adfærdsregulerende faktor og dermed udgangspunktet for barnets tilpasningsstrategier, som tages med ind i voksenlivet. Der er som sådan intet nyt i dette.

Men vi mener også, at denne forståelse af følelser kan forklare det grundlæggende i psykiatriske lidelser, og den egentlige terapeutiske effekt kan og bør ses som en afstemning af følelserne i grundstemningen. Men hvordan måler man på det?

Overordnede idéer/ambitioner

Ambitionen er at udvikle måleredskaber, som kan benyttes til et effektstudie af EAT som metode, men som også kan benyttes rent praktisk i den kliniske praksis.

Vi vil udvikle en app, hvor klinikere kan undersøge inkongruensen i grundstemningens elementer, således at kun udvalgte følelser inkluderes i måleinstrumentet.

Tidsramme: 10 år.

At starte i det små

Vi skal starte med at udvikle og validere nogle måleredskaber til hver grundfølelse, som kan måle inkongruensen hos klienterne og over tid måle forandringer fra inkongruens i retning af følelsesmæssig kongruens og derved bedring. Der er i alt registreret 11 følelser, som har terapeutisk relevans, og utilstrækkelighed blev det første valg.

1. Skridt og slagplanen: Udvikling af et redskab, der måler på utilstrækkelighed

Valget af utilstrækkelighedsfølelsen begrundes blandt andet med, at litteraturen på området er forbavsende lille i forhold til litteratur om angst, depression og skam og der er ikke umiddelbart andre måleredskaber på markedet designet til at måle på utilstrækkelighed eller følelsen af ikke at præstere godt nok.

Vi har lavet en slagplan for de første skridt:

1. Litteraturreview efter teori om utilstrækkelighed og efter måleredskaber til at måle denne
2. Definition af konstrukt
3. Lave et nomologisk netværk
4. Generering af item og valg af mest passende skalatype
5. Validering af items
6. Afprøvning ved at indsamle data
7. Statistisk analyse og evaluering af items
8. Optimering af måleredskabets items og længde
9. Indhentning af reelle data
10. Evaluering og forbedring
11. Indhentning af reelle data fra repræsentativt sample
12. Pilotstudie til klinisk brug

Tidsramme

Da det første måleredskab på mange måder kommer til at fungere som prototypen, skal der prøves en del ting af, og deadline sættes til 1. juni 2020

Kram fra forskningsholdet!