Hører humor hjemme i psykoterapi?

Humor og psykoterapi er måske ikke det første, man forbinder med hinanden, men et forskerhold har undersøgt sammenhængen mellem humor og terapeutisk udbytte, og resultatet er overraskende. De finder, at klienterne hos terapeuter, der benytter en bestemt humorstil, oplever en signifikant større symptomreduktion end andre. Men hvilken humorstil?







Yonatan-Leus, R., Tishby, O., Shefler, G., & Wiseman, H. (2018). Therapists’ honesty, humor styles, playfulness, and creativity as outcome predictors: A retrospective study of the therapist effect. Psychotherapy research, 28(5), 793-802



Der er forskel på terapeuter, som der er forskel på mennesker. For nogen kommer det helt naturligt at bruge humor, og for andre gør det ikke. Men hører humor hjemme i psykoterapien, der jo ofte er en alvorlig praksis? Jeg griner tit med mine klienter og føler tit, at det styrker den terapeutiske relation, og brugt rigtigt kan det gøre det lettere at tale om svære, tunge emner. Men det var først efter at have læst følgende forskningsartikel, at jeg begynde at tænke over den humorstil, jeg benyttede. Ikke at jeg har ændret noget, da jeg tror på, at den humor, jeg bruger, og som kommer naturligt til mig, bidrager med noget godt til terapien. Men det er et meget interessant studie, og artiklen gjorde mig nysgerrig.



Studiet af Yonatan-Leus, Tishby, Shefler, & Wiseman (2018) ville undersøge, om der var en sammenhæng mellem udbyttet af terapien og terapeutens ærlighed, humorstil, kreativitet og legeegenskaber (playfulness). Studiet inkluderede 20 terapeuter, der tilsammen havde behandlet 54 patienter 5 år tidligere. Ifølge forfatterne er dette studie det første til at undersøge disse terapeutegenskaber og deres sammenhæng med udbytte. Deres hypoteser var, at alle egenskaberne havde en indflydelse på udbyttet af terapien, og særligt sikre var de på, at ærlighed ville korrelere positivt med udbyttet af terapien. Resultatet var, at kun ærlighed og humor viste en signifikant sammenhæng med klienternes udbytte af terapien. I denne blog skal vi blot dykke ned i, hvordan humor ifølge dette studie hænger sammen med udbyttet. For at måle terapeuternes humorstil benyttede de Humor Style Questionnaire (Martin, Puhlik-Doris, Larsen, Gray, & Weir, 2003), som er et 32-item selvrapporterings-spørgeskema. I forhold til svarene blev terapeuterne placeret inden for et af fire humorstilkategorier. Den første er den selvophøjende eller selvopmuntrende (self-enhancing) humorstil, der som navnet antyder er humor, der bruges til at gøre sig selv bedre eller opmuntre sig selv. I modsætning til denne er der den selvnedgørende (self-defeating) humorstil, som refererer til humor, der tjener til at øge eller forstærke relationen til andre på bekostning af sig selv. Den selv-forbundne (self-affiliative) eller inkluderende humorstil er humor, der tjener til, at andre bedre skal kunne lide en. Og den fjerde humorstilskategori er den aggressive humorstil, som er humor på bekostning af andre. Ifølge resultaterne viste det sig, at kun en af humorstilene havde en sammenhæng med terapiens udbytte. Gæt hvilken.



Til forskernes overraskelse var det den aggressive humorstil, der viste en signifikant sammenhæng med udbyttet, og endnu mere overraskende, at det var en negativ korrelation, hvilket vil sige, at jo mere terapeuterne scorede på aggressiv humorstil, des mindre var klienternes symptombilleder.



Det kunne tyde på, at den aggressive humorstil, som udstiller andre, er den bedste til at styrke relationen (Jowers et al., 2019; Nienhuis et al., 2018; Norcross & Lambert, 2018; Yonatan-Leus et al., 2018).



Dette studie kan kritiseres på flere fronter, og flere studier skal laves, før vi kan sige, at vi ved noget om forholdet mellem humorstil og terapeutisk udbytte. Ud fra dette studie kan man ikke sige, at det er den aggressive humorstil, der resulterer i terapeutisk bedring, da det lige så vel kan være et tegn på, at de terapeuter, som scorer højt på aggressiv humor, har en tendens til at bruge særlige interventioner eller gør noget andet, som mere direkte hjælper klienten. Men dette betyder ikke, at resultatet ikke er brugbart. Først og fremmest viste ingen af humorstilene sig at være skadelige for terapien, så humor kan altså godt høre hjemme i den terapeutiske situation.



Bonus:



En næsten lige så interessant pointe fra dette studie var, at den sammenhæng, forskerne fandt mellem udbytte og ærlighed, som var stik imod forskernes hypotese. Resultaterne viste nemlig, at klienterne hos de terapeuter, der scorede højest på ærlighed (Honesty-Humility), klarede sig signifikant dårligere end dem, som scorede lavt (forskerne brugte en 40-item version af HEXACO (Ashton, Lee, & Goldberg, 2007)). Forfatterne ser flere fortolkninger af dette fund; en er, at for meget ærlighed kan forhindre terapeuten i at påtage sig terapeutrollen, en anden at for meget ærlighed kan forhindre en terapeutisk fleksibilitet i en sådan grad, at det går ud over udbyttet.



Litteratur:



Ashton, M. C., Lee, K., & Goldberg, L. R. (2007). The IPIP-HEXACO scales: An alternative, public-domain measure of the personality constructs in the HEXACO model. Personality and individual differences., 42(8), 1515-1526.



Jowers, C. E., Cain, L. A., Hoffman, Z. T., Perkey, H., Stein, M. B., Widner, S. C., & Slavin-Mulford, J. (2019). The relationship between trainee therapist traits with the use of self-disclosure and immediacy in psychotherapy. Psychotherapy (Chicago, Ill.), 56(2), 157-169.



Martin, R. A., Puhlik-Doris, P., Larsen, G., Gray, J., & Weir, K. (2003). Individual differences in uses of humor and their relation to psychological well-being: Development of the Humor Styles Questionnaire. JOURNAL OF RESEARCH IN PERSONALITY, 37, 48-75.



Nienhuis, J. B., Owen, J., Valentine, J. C., Winkeljohn Black, S., Halford, T. C., Parazak, S. E., . . . Hilsenroth, M. (2018). Therapeutic alliance, empathy, and genuineness in individual adult psychotherapy: A meta-analytic review. Psychotherapy research, 28(4), 593-605.



Norcross, J. C., & Lambert, M. J. (2018). Psychotherapy Relationships That Work III. Psychotherapy Psychotherapy, 55(4), 303-315.



Yonatan-Leus, R., Tishby, O., Shefler, G., & Wiseman, H. (2018). Therapists’ honesty, humor styles, playfulness, and creativity as outcome predictors: A retrospective study of the therapist effect. Psychotherapy research, 28(5), 793-802. doi:10.1080/10503307.2017.1292067

0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Vær den første til at skrive en!