Styr på underbevidste fordomme?

I et helt nyt studie undersøger forskerne, om sundhedsfaglige personer vurderer klienter forskelligt alene på baggrund af den sociale klasse, som klienterne vurderes til at have samt klienternes seksuelle orientering. Det viser sig, at vi er mere fordomsfulde, end vi måske går og forestiller os, og hvordan skal vi som fagpersoner forholde os til det?







Thompson, M. N., Chin, M. Y., & Kring, M. (2019). Examining mental health practitioners' perceptions of clients based on social class and sexual orientation. Psychotherapy Psychotherapy, 56(2), 217-228.



Det er vigtigt, at vi terapeuter anstrenger os for at møde vores klienter med så åbent et sind som muligt uden at dømme dem på forhånd på baggrund af vores indre fordomme, der projiceres over på klienterne. Tænk sig at blive vurderet til at være noget, man ikke er af sin terapeut, blot fordi terapeuten opfatter en som tilhørende en bestemt social klasse.



I et helt nyt studie har Thompson, Chin & Kring (2019) set på, hvordan sundhedsfaglige personaler, blandt andet psykologer og psykoterapeuter, opfatter klienter alt efter hvilken social klasse eller seksualitet de har. Studiet er et quasi-eksperimentielt vignettebaseret design. Et quasi-eksperiment, da der er tale om et eksperiment, men et, som forholder sig til ’den virkelige’ verden, og i dette tilfælde ser fagpersonerne videoer af kvindelige klienter spillet af en skuespiller (videovignetter). Klienterne er portrætteret som tilhørende enten lav eller høj social klasse og som enten lesbisk eller heteroseksuel. Deltagerne skulle så, ud over at svare på hvilken social klasse og seksualitet de vurderede klienten til at have, vurdere klienternes symptombillede, velvære og arbejdsglæde ud fra nogle anerkendte måleredskaber. Blandt andet depression ud fra PHQ-9 (Kroenke, Spitzer, & Williams, 2001) og angst ud fra GAD-7 (Spitzer, Kroenke, Williams, & Löwe, 2006), m.fl. Det interessante er så, om fagpersonerne vurderer klienterne forskelligt, alt efter hvilken social klasse eller seksualitet de angiveligt har. Derudover skulle fagpersonerne vurdere, hvor attraktivt det ville være at arbejde med klienterne.



Forskernes arbejdshypoteser havde de på baggrund af tidligere forskning af Dougall & Schwartz (2011) om psykoterapeuters attributionsbias i forhold til klienters socioøkonomiske status. Attributionsbias er det, som psykoterapeuterne tillægger (attribute) klienter, eksempelvis på baggrund af deres socioøkonomiske status og ikke på grund at de symptomer, de udviser. Eksempelvis fandt Dougall & Schwartz (2011) ud af, at klienter, som blev portrætteret til at tilhøre en lav social klasse, blev vurderet til at være mere deprimerede, mere ængstelige, have mindre livsglæde (flourishing) og at have mindre meningsfuldt arbejde i forhold til klienter af høj socioøkonomisk status. Derudover blev de vurderet til at være mindre attraktive at arbejde med.



Omkring seksualitet og attributionsbias havde tidligere forskning vist forskellige resultater. Så her er forskningshypotesen åben. Derudover ville forskerne se, om der skulle være en interaktion mellem socioøkonomisk status og seksualitet, hvilket i dette nærværende studie vil vise sig at være tilfældet, hvis fagpersonerne eksempelvis vurderer de klienter, der portrætteres til både at have lav socioøkonomisk status og være homoseksuelle (kun lesbiske) til at være dårligere stillet end dem, som kun har et af de to elementer.



Vi kan nok ikke se os fri af attributionsbias, men det er et kæmpe problem i vores fag, hvis vi ser dem, der har de ringeste ressourcer som mindre attraktive at arbejde med, særligt hvis vi allerede på forhånd har stemplet dem som de mest deprimerede og angstprægede, altså som dem, der skulle have mest brug for vores hjælp, som tidligere fund indikerer (Dougall & Schwartz, 2011).



I forhold til nærværende studie, hvor 257 fagpersoner deltog, fandt de samme attributionsbias som tidligere; at folk, der blev opfattet som tilhørende en lav social klasse, blev alene på den baggrund vurderet til at have flere depressions- og angstsymptomer, have mindre livsglæde og mindre arbejdsglæde. Dog fandt de ingen signifikant sammenhæng mellem social klasse og hvor attraktive klienterne var at arbejde med (Thompson et al., 2019). Dette er glædeligt nyt. Det skal siges, at hvis man ser nøje på tallene, vurderes folk i den lave sociale klasse som værende mindre attraktive at arbejde med end dem af høj social klasse, forskellen er blot for lille til at udelukke, at det kunne være en tilfældig forskel og derfor ikke signifikant.



I forhold til sammenhængen mellem seksuel orientering og attributionsbias forholder det sig i nærværende studie modsat aspektet om social klasse, da der ingen signifikante sammenhænge ses mellem klienternes seksuelle orientering, og hvordan de vurderes i forhold til depressions- og angstsymptomer, livsglæde og arbejdsglæde. Altså gjorde det ingen forskel på fagpersonernes vurdering af klienternes symptomer, livsglæde og arbejdsglæde, om de opfattede klienterne som homoseksuelle eller heteroseksuelle. Til gengæld blev de homoseksuelle klienter vurderet til at være signifikant mere attraktive at arbejde med.



At vi som psykoterapeuter bliver opmærksomme på vores attributionsbias, er utroligt vigtigt, så vi på en eller anden måde kan se bort fra eller kompensere for det og møde vores klienter, som de er. Det bør være en vigtig del af den træning, som kommende psykoterapeuter får; at blive klog på sig selv og de fordomme, der påvirker os til ikke at se klienterne klart. Et studie som dette er derfor vigtigt i forhold til at gøre sundhedsfaglige personaler opmærksomme på problemet. Spørgsmålet er blot, hvad vi gør eller kan gøre ved det.



I en tidligere blog omkring arbejdet med LGBQ personer (Alessi, Van Der Horn, & Dillon, 2019) tales der om affirmativ praksis som et middel eller værktøj til at møde minoriteter. Affirmativ praksis henviser til en tilgang, hvor terapeuten i sin terapeutiske praksis har integreret en viden og bevidsthed omkring de kulturelle aspekter og forhold, der gør sig gældende for de klienter, som vedkommende møder. Dette har en effekt på både klientens oplevelse og udbytte af terapien.



Inden for mere filosofiske tilgange er forsøget på at imødekomme dette lidt modsat affirmativ praksis. Eksempelvis har fænomenologien som mål at komme så tæt på den sanselige oplevelse som muligt eller også netop at være opmærksom på det filter, som de sanselige data analyseres gennem (Owen, 2016). Inden for den sokratiske tilgang, som netop i mødet med klienten har sit udgangspunkt i uvidenhed frem for ekspertviden, forsøger terapeuten derved at møde klienten så åbent som muligt (Overholser, 2018).



Uanset hvad, synes attributionsbias at være en realitet, vi skal tage alvorligt og være opmærksomme på i vores praksis og i uddannelsen af kommende psykoterapeuter.



Næste blog



Næste blogindlæg ser på brugen af humor i psykoterapi.



Litteratur:



Alessi, E. J., Van Der Horn, R., & Dillon, F. R. (2019). The therapeutic relationship mediates the association between affirmative practice and psychological well-being among Lesbian, Gay, Bisexual, and queer clients. Psychotherapy Psychotherapy, 56(2), 229-240.



Dougall, J. L., & Schwartz, R. C. (2011). The influence of client socioeconomic status on psychotherapists' attributional biases and countertransference reaction. Am. J. Psychother. American Journal of Psychotherapy, 65(3), 249-265.



Kroenke, K., Spitzer, R., & Williams, J. (2001). The PHQ-9. Journal of General Internal Medicine, 16(9), 606-613.



Overholser, J. (2018). The Socratic Method of Psychotherapy: Columbia University Press.



Owen, I. R. (2016). Phenomenology in action in psychotherapy: On pure psychology and its applications in psychotherapy and mental health care. Cham, Switzerland: Springer international pu.



Spitzer, R. L., Kroenke, K., Williams, J. B. W., & Löwe, B. (2006). A Brief Measure for Assessing Generalized Anxiety Disorder The GAD-7. Arch Intern Med Archives of Internal Medicine, 166(10), 1092.



Thompson, M. N., Chin, M. Y., & Kring, M. (2019). Examining mental health practitioners' perceptions of clients based on social class and sexual orientation. Psychotherapy Psychotherapy, 56(2), 217-228.

0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Vær den første til at skrive en!